Dobbeltudstilling på Bornholm 2017
by Stine Hjelme ·
Sidste weekend var der udstilling på solskinsøen. Bornholm levede i høj grad op til sit øgenavn. Trods vejrudsigten havde lovet regn hele weekenden blev timerne på udstillingspladsen nydt i tørvejr.
Den nye generation gjorde sig flot bemærket på weekendens udstilling. Diamond Shen Te Chow, ejet af Mette Maj Lindorff blev både lørdag og søndag bedste hvalp og helt exceptionelt blev han Best In Show Hvalp - begge dage. En rigtig flot præstation samt repræsentation af vores race.
En anden ung hund, der gjorde det flot var tæven Bon Triumph Near by Me, ejet af Mette Maj Lindorff. Hun stillede for første gang i juniorklasse og blev begge dage bedste tæve med certifikat. Om lørdagen gik CACIB'et gik til Piuk Chow Sweet Magic Of Phantasy, ejet af Stine Hjelme.
På hanhunde siden gik certifikatet begge dage til Estee Lauder Djalo, ejet af Mette Maj Lindorff. Om lørdagen som 4. bedste han og om søndagen som 2. bedste han.
Bedst i racen vinderne blev, sjovt nok, en gentagelse fra sidste år. Om lørdagen blev det CH Piuk Chow Pirates Boy Of Phantasy, ejet af Dennis Hessner & Vivian Brudløkke, der løb af sted med CACIB’et og den samlede sejr - mens det om søndagen var CH Piuk Chow Possesses Black Passion, ejet af Stine Hjelme der gik derfra med CACIB og som dagens samlede vinder.
Begge dage blev der også stillet en opdrætsklasse fra Kennel Piuk Chow, ved Michael & Susanne Lunau. Begge dage vandt opdrætsklassen hædersprisen.
Efter weekendens udstilling er årets konkurrencer opdateret. Du finder dem her
DCCK ønsker alle vinderne tillykke