Klubudstilling i Fredericia 02.09.17

I weekenden blev årets sidste udendørs klubudstilling afholdt. Der var både et flot sensommer vejr samt et flot fremmøde. 32 Chow Chow’er og heraf 6 babyer/hvalpe var tilmeldt dagens udstilling, som blev bedømt af den hollandske dommer Erwin Manders.

Det blev et søskendepar fra Kennel Bakkebo, som løb af sted med sejrene i babyklasserne og Bedste Baby gik til babytæven Bakkebo's Royal Roxanna, ejet af Susanne Danielsen.

Klubjuniorcertifikaterne gik til hhv. juniorhannen Bon Triumph Number One, ejet af Susanne Dammann, som også blev 2. bedste han og bedste junior, samt til juniortæven Hsiung Kou's Miss Malika, ejet af Lis Taul og Preben Krog.

I den anden ende af aldersskalaen blev der uddelt klubveterancertifikater. Her gik det til veteranhannen Chowhill's Gandor, ejet af Poul Erik Flensborg. På tævesiden gik det til Nørskov's Dame Dodo, ejet af Charlotte Nørskov Jensen, som også blev Dagens Veteran samt 2. bedste tæve.

Bedste tæve og Bedst i Modsat Køn blev Stagebo's Angel of The Morning, ejet af Susanne Danielsen, - moderen til dagens Bedste Baby. Dagens samlede vinder havde taget turen fra Norge, og det blev hele turen værd. Bedst i Racen blev Incipit Starman, ejet af Ann-Cathrin Kaldhusdal Joten. Med dagens sejr kunne han også tilføje titlen som Dansk Champion.

Dagens sidste konkurrence var opdrætsklassen, hvor Kennel Piuk Chow vandt hædersprisen. Herefter bød klubben på et glas champagne for at fejre den nye danske champion.

Du kan se flere resultater samt status i klubkonkurrencerne her:

DCCK ønsker tillykke til alle vinderne.

Chow Chow BIR Incipit Starman og BIM Stagebos Angel of The Morning
BIR Incipit Starman (tv) & BIM Stagebo's Angel of The Morning

Chow Chow hvalp Bakkebos Royal Roxanna
Bedste Baby: Bakkebo's Royal Roxanna

<billede på vej>
Bedste Veteran: Nørskov's Dame Dodo

Chow Chow Opdrætsklasse Piuk Chow
Bedste opdrætsklasse: Kennel Piuk Chow

Chow Chow Incipit Starman
Ny dansk champion: Incipit Starman

You may also like...