Flot repræsentation af Chow Chow’en ved Show Of Winners

Lørdag d. 20. feb. 2016 blev det årlige Show Of Winners afholdt i Frederiksborg hallen i Hillerød. Det er en noget anderledes udstilling end de ”normale” udstillinger.

Her mødes nogle af de mest vindende hunde fra den forløbne sæson i projektørlysets skær for, på tværs af racerne, at dyste i forskellige ”cups”; Hvalpe, Debutant, Veteran, Champion, Sweep-stake samt Winners Cup. Hundene i hvert Cup mødes to ad gangen (ved lodtrækning), og vinderen af matchen går videre til at dyste med de øvrige vindere – stadig to ad gangen. Dette fortsætter indtil der kun er en hund tilbage – vinderen af den pågældende Cup.

Til årets Show Of Winners var der tilmeldt en Chow Chow, som stillede op i Winners Cup. Det var hanhunden INTCH, NORDCH, DKCH, SECH, NOCH, FICH, CZCH, DEVDHCH, NORDV14, KLBCH, KLBV15, KBHV15, DKV15, DKKV15 Piuk Chow Possesses Black Passion, som er opdrættet af Susanne & Michael Lunau og ejet af Stine Hjelme.

Ch Piuk Chow Possesses Black Passion gik hele vejen og vandt alle 6 matches og blev dermed årets Winners Cup Winner 2016. Til den afsluttende konkurrence blandt de 6 Cup vindere sluttede Chow Chow’en som Best In Show nr. 2. Det var den engelske all-round dommer Frank Kane, som dømte både Winners Cup og Best In Show.

Det er dejligt at se Chow Chow’en i front på tværs af hunderacerne. Det er god reklame for vores race, og vi kan håbe, at det er med til at vække nysgerrigheden for racen hos nogle af tilskuerne – både dem som ser med fra ringsiden og dem som følger med på livestreamingen.

Er du interesseret i at vide mere om racen er du velkommen til at kontakte en fra klubbens bestyrelse eller en af klubbens opdrættere. Du kan finde kontaktinformationer her:

Klubbens bestyrelse
Opdrættere

Du kan læse mere om Show Of Winners her


Chow Chow Show Of Winners 2016
Den flotte scene ved Show Of Winners


Chow Chow ved Show Of Winners Piuk Chow Possesses Black Passion
Shih Tzu og Chow Chow i 1/8 finalen


Chow Chow ved Show Of Winners Piuk Chow Possesses Black Passion
Winners Cup Winner 2016  
Ch Piuk Chow Possesses Black Passion 

You may also like...