Klubvinder & Årets Chow Chow 2019
by Stine Hjelme ·
Efter årets sidste udstilling i Herlufmagle d. 17. november 2019 kunne de sidste point tælles op og det blev endelig afgjort hvilke hunde, der vandt en placering i årets konkurrencer om Årets Chow Chow og Årets Klubvinder.
I Årets Chow Chow og Årets modsat køn var givet på forhånd, men året sidste udstilling kunne godt rykke rundt på nogle af de øvrige placeringer. Det samme var gældende for Klubvinder konkurrencen.
Klubvinder 2019
Årets Klubvinder titel gik til den røde championhan CH Kool Kashmir From Kwaitang, som har ligget stabilt til denne placering over en længere periode. Han er opdrættet af E.M. og S.J. Walker, UK og ejet af Merete Kvetny og Michael Lunau.
Klubvinder modsat køn blev den sorte championtæve CH Bon Triumph Naomi, også hun havde gennem året ligget stabilt i føringen på tævesiden. Hun er opdrættet af M.V. Vekovischeva, RU og ejet af Susanne Dammann.
Point til Klubvinder konkurrencen kunne indsamles på klubbens 6 klubudstillinger gennem 2019 – og de 5 bedste resultater overføres til pointregnskabet. Der føres en top 10 liste for både hanner og tæver. Den han eller tæve som har flest point vinder titlen Klubvinder + årstal, og kan få titlen påført sin stambog hos Dansk Kennel Klub.
Årets Chow Chow 2019
På tævesiden lagde årets tæve sig hurtigt i front og holdte sin føring gennem hele året. Nemlig CH Bon Triumph Naomi, der udover at være årets Klubvinder tæve også sluttede året som Årets Chow Chow tæve og Årets Chow Chow modsat køn. Hun er opdrættet af M.V. Vekovischeva, RU og ejet af Susanne Dammann.
Hos hannerne startede året med lidt kamp om førstepladsen. Efter udstillingerne i Vejen i juni måned lagde veteranhannen CH Piuk Chow Possesses Black Passion sig i front og holdte føringen resten af året. Han sluttede dermed året som Årets Chow Chow – for 5. år i træk samt Årets veteran han. Han er opdrættet af Michael & Suanne Lunau og ejet af Stine Hjelme.
Årets veteran tæve blev CH Bao-Fang's Fen-Hong-Se Nu Shi, opdrættet af Ib & Abbelone Perlblad og ejet af Michael og Susanne Lunau.
For 7. år i træk blev det Kennel Piuk Chow ved Michael & Susanne Lunau, der blev Årets Opdrætter
Point til Årets Chow Chow konkurrencen kunne indsamles på både DCCK og DKKs klubudstillinger gennem 2019 – og de 6 bedste resultater overføres til pointregnskabet. Der føres en top 10 liste for både hanner og tæver, bedste veteraner, bedste avlshunde og bedste opdrætter.
På årsafslutningen i Herlufmagle blev alle vinderne i de to konkurrencer kåret med en flot roset. Du kan se den endelige liste og billeder af alle årets vindere her:
Alle hunde, ejet af medlemmer af DCCK, er automatisk med i klubbens konkurrencen, når de deltager på klubbens udstillinger, hvor ejeroplysningerne er opført i kataloget.
DCCK ønsker tillykke til alle vinderne.