Klubudstilling i Aars 2019
by Stine Hjelme ·
Søndag d. 13. oktober blev der afholdt klubudstilling i Messehallen i Aars. Udover Chow Chow klubben var der en lang række andre specialklubber, som afholdte deres klubudstillinger. Så der var liv i hallerne, mulighed for at se og hilse på mange andre racer samt at shoppe lidt i nogle af standene.
Dagens dommer til at dømme de 19 tilmeldte Chow Chow’er var Rose-Marie Emery fra Sverige.
I den unge ende havde vi debutanten Nuwa, ejet af Carina Skadhauge, som blev Bedste baby. I hvalpeklassen var det Bakkebo's Total Triumph, ejet af Birgitte Boe Toft, som blev Bedste hvalp.
I modsatte ende af aldersskalaen havde veteran tæven CH Bao-Fang's Fen-Hong-Se Nu Shi, ejet af Michael & Susanne Lunau. Hun blev dagens Bedste veteran samt placeret som 2. bedste tæve på dagen.
Bedste tæve blev CH Peli's Citta To Flensborg, ejet af Birgit Pedersen. Hun endte som Bedst i modsat køn.
Champion hannen Nørskov's Johnny be Good, ejet af Charlotte Nørskov Jensen, Deborah & Tom Spence vandt championklassen og dermed klubcertifikatet. Han tog placering som bedste han og sluttede som dagens samlede vinder med Bedst i Racen.
Dagen sluttede med en Barn & Hund konkurrence, hvor Isabella debuterede med Bakkebo's Total Triumph og vandt.
Se alle de officielle resultater her:
Årets Chow Chow og Klubvinder konkurrencerne er opdateret efter weekendens resultater. Du kan se opgørelserne her:
DCCK ønsker tillykke til alle vinderne.