Klubudstilling i Roskilde
by Stine Hjelme ·
Lørdag d. 3. september var der fuld af liv på Roskilde Dyreskueplads. Heste, hunde, boder og stande. Dansk Chow Chow Klub havde ligesom en række andre specialklubber valgt at holde en udstilling i forbindelse med Store Hestedag. Det var hyggelige rammer for dagens udstilling.
Svenske Fredrik Nilsson var indbudt til at dømme dagens udstilling, med 19 Chow Chow'er tilmeldt. Han valgte den helt unge junior han Estee Lauder Djalo, ejet af Mette Maj Lindorff som dagens vinder. Blot anden gang i juniorklassen og kun 10 måneder gammel debuterede han med Bedst i Racen. Bedst i modsat køn blev tævehunden Freja, ejet af Susanne Dammann.
AdorableAlika, ejet af Sanne Boamah debuterede i babyklassen på en officiel udstilling - præcis fire måneder gammel på dagen. Det bragte hende held og hun vandt Bedste baby. I den anden ende af aldersskalalen entrerede den 10 årige veteran Beijing's Kefu Duan Tou Fa, ejet af Tuula Maija Tammelin efter en årelang pause i udstillingsringen. Han vandt bedste veteran på dagen.
På dagen kunne vi også fejre en ny Klubchampion. Den sorte champion tæve Stagebo's Zip Code, ejet af Trine Hindsby Lund vandt championklasse og sit 4. klubcertifikat - hun vandt dermed titlen Klubchampion.
Dagen blev sluttet af med Barn & Hund konkurrence. I den yngste klasse blev Magnus Hindsby Lund vinder mens Emma Maj Lindorff blev vinderen af den ældste klasse. Konkurrencen sluttede af med en fælles konkurrence, hvor Emma blev den samlede vinder.
DCCK ønsker tillykke til alle.
Pointlisterne for konkurrencerne er opdateret og findes her: