Årets første klubudstilling i 2019
by Stine Hjelme ·
Søndag d. 17. marts blev årets første klubudstilling afholdt i Bredsten. Der var flot tilslutning med 30 tilmeldte Chow Chow’er og heraf 7 skønne babyer og hvalpe. Der var god stemning i hallen og en af de deltagende hunde blev 2 år på dagen, så der var også tid til lidt fejring med lagkage.
Dagens dommer var Heidi Liebich-Lux fra Tyskland, som også selv har Chow Chow.
Vi startede med de helt unge babyer og her blev dagens bedste baby den sorte tæve Sicocos Christmas angel, som er ejet af Kirsten og Zindy Knudsen. Dagens bedste hvalp gik også til en tæve, nemlig Nellwood's Unnie, som er ejet af Aase Bach.
Et hak op af aldersskalaen havde vi på tæve siden Its My Love O'Niki, ejet af Annalise Stagebo, som vandt junior certifikatet. Det almindelige certifikat gik til den korthårede tæve Ba-Tong's stylish Saga, ejet af Gunna Rask Kristensen.
Dagens bedste veteran var tæven CH Bao-Fang's Fen-Hong-Se Nu Shi, ejet af Michael og Susanne Lunau. Hun viste, at hun var "still going strong", da hun sluttede som dagens bedste tæve og bedst i modsat køn.
På hanhunde siden havde vi en hund, som ”rydde hele bulen”. Det var den unge juniorhan Piuk Chow Passes Jazz To The People, ejet af Dennis Hessner og Vivian Brudlykke. Han vandt både junior og det almindelige certifikat. Han blev bedste han og sluttede som dagens samlede vinder med Bedst i racen.
Med dagens klubudstilling blev der også taget hul på klubvinder konkurrencen, som igen kører over et år, hvor der samles point.
Klubvinder og Årets Chow Chow konkurrencer er opdateret og du kan se opgørelserne her:
Se alle de officielle resultater her:
DCCK ønsker tillykke til alle vinderne.