Tre dage med udstilling i Roskilde
by Stine Hjelme ·
DKK havde arrangeret 3 dage med udstilling i Kristi Himmelfart ferien. Om fredagen d. 11/5 var der Nordisk udstilling, lørdag d. 12/5 og søndag d. 13/5 var det international udstilling. Søndagens udstilling var også kvalificerende til Crufts 2019.
De tre dage bød på lidt gengangere, men hver dag sluttede med forskellige vindere. Vi kunne også fejre et par nye champions. Afslutningsvis blev racen repræsenteret med en flot podieplacering om søndagen.
Bedste baby:
Fredag og lørdag var der tilmeldt Chow Chow baby og vinderen begge dage blev Havana Lietuvos Liuta, ejet af Mette Maj Lindorff.
Bedste hvalp:
Det blev et hattrick til Susanne Dammans sorte tæve hvalp Sumichow´s First Love, som blev bedste hvalp alle tre dage.
Bedste veteran:
Igen kunne vi fejre et hattrick. Veterantæven CH Bao-Fang's Fen-Hong-Se Nu Shi, ejet af Michael og Susanne Lunau, blev alle tre dage bedste veteran.
Fredag d. 11/5, dommer Leni Finne, FI
Bedste tæve, bedst i modsat køn og vinder af nordisk cert blev CH Freja, ejet af Susanne Dammann. 2. bedste tæve og cert vinder blev Orinell's Rising To Stars, ejet af Mette Maj Lindorff.
Dagens samlede vinder med bedst i racen, nordisk cert, junior cert og cert blev junior hannen Diamond Shen Te Chows, ejet af Mette Maj Lindorff
Lørdag d. 12/5, dommer Hans van den Berg, NL
Bedste han, bedst i modsat køn med CACIB blev CH Piuk Chow Possesses Black Passion, ejet af Stine Hjelme.
På tævesiden blev det igen Orinell's Rising To Stars, ejet af Mette Maj Lindorff, som vandt cert som 4. bedste tæve.
Dagens samlede vinder med bedst i racen, CACIB og dermed ny International Champion blev championtæven CH Stagebo's Angel Of The Morning, ejet af Susanne Danielsen.
Søndag d. 13/5, dommer Hanne Laine Jensen, DK
Dagens bedste tæve med cert og CACIB blev Orinell's Rising To Stars, ejet af Mette Maj Lindorff. Det betød et hattrick, da det var tredje dag i træk som cert vinder.
Vinder af cert og junior cert gik på hanhundesiden til Diamond Shen Te Chows, ejet af Mette Maj Lindorff, med en placering som 2. bedste han. Han kunne hermed fejres som ny juniorchampion.
Dagens samlede vinder med bedst i racen og CACIB blev champion hannen Piuk Chow Possesses Black Passion, ejet af Stine Hjelme.
I dagens finale konkurrencer sørgede han for en flot repræsentation af racen. Først ved at vinde Bedst i Gruppen konkurrencen og efterfølgende med en placering som Best In Show nr. 2.
Årets Chow Chow 2018 konkurrencerne er opdateret efter weekendens resultater. Du kan se opgørelserne her:
DCCK ønsker tillykke til alle vinderne.