Ny regler for Klubvinder titlen

Bestyrelsen har evalueret på konkurrencen om årets Klubvinder de seneste år. Vi er blevet enige om, at det må være tid til en ændring og til at gøre kåringen mere tidssvarende samt i stil med praksis i vores nabolande og de fleste andre danske hundeklubber.

Derfor vil tildeling af titlen i 2018 ske på én udstilling, der hermed vil blive benævnt Klubmesterskabet. Dvs. Klubmesterskabet afgøres på én udstilling og vinderen af udstillingen bliver Årets Klubmester.
Dette vil erstatte den nuværende konkurrence Årets Klubvinder. Der vil hermed ikke længere samles point på klubbens udstillinger til denne konkurrence.

Den første kåring bliver i 2018. Kåringen af Klubvinder 2017 i Ejby i maj blev således den sidste efter de nuværende regler.

Klubmesteren vil fremover få tildelt titlen Klubvinder, der registreres på titellisten af DKK. Det er altid specialklubbens afgørelse, hvilken hund, der tildeles denne titel.

Vinderen findes altså i 2018 blandt de hunde, der deltager på netop Klubmesterskabet og alle hunde tilmeldt i de officielle klasser er med i konkurrencen om titlen.

Vi får ved denne ændring en bedre adskillelse mellem konkurrencen om Årets Chow Chow og Klubvinderen. Indtil nu ligner de to konkurrencer og kåringer rigtig meget hinanden.

For at vinde Klubmesterskabet og Klubvinder titlen skal man være medlem af Dansk Chow Chow Klub.

Nærmere informationer om reglerne vil følge her på hjemmesiden. 

You may also like...