National udstilling i Køge 16-05-2016
by Stine Hjelme · Published · Updated
DKK Kreds 2 havde i pinsen arrangeret en national udstilling i Køge og om mandagen skulle Chow Chow’erne bedømmes. Heldigvis var vejret meget bedre end de foregående dage, så alle kom tørskoet gennem dagen. Det var den danske all-round dommer Hanne Laine Jensen, som skulle bedømme de 15 tilmeldte Chow Chow’er – hvor af de 4 var baby/hvalpe.
Dagens racevindere blev en gentagelse af den sidste udstilling i Roskilde. Det var nemlig champion hannen Piuk Chow Possesses Black Passion, der igen løb af sted med sejren som bedst i racen, mens champion tæven Bao-Fang’s Hong-Se Yue-Liang blev bedst i modsat køn. Begge hunde ejet af Stine Hjelme.
På dagen kunne vi også fejre en ny dansk champion. Den sorte korthåret tæve Grazioso's One Wilma Zu'tzungle på bare 2 år og 1 måned vandt sit sidste certifikat og dermed titlen som Dansk Champion. Hun er ejet af Gitte Daae.
Dagens baby blev Piuk Chow Sweet Magic Of Phantasy, ejet af Stine Hjelme.
Dagens største klasse var hvalpeklassen med 3 hanhvalpe. Den blev vundet af Estee Lauder Djalo, som debuterede på en dansk officiel udstilling med at blive dagens bedste hvalp. Hvalpen er ejet af Mette Maj Lindorff.
I store ring var der placeringer til de 4 bedste samt en delt 5 plads for øvrige 4. Her klarede de to små bamser det fint og vandt begge Best In Show nr. 5 for hhv. baby og hvalp
DCCK ønsker tillykke til vinderne.