Klubudstilling i Aars 01-10-16
by Stine Hjelme · Published · Updated
Sammen med en række andre specialklubber havde DCCK arrangeret klubudstilling i Aars. Dagens dommer var danske Charlotte Nørskov Jensen, som selv opdrætter Chow Chow.
Der var tilmeldt 22 Chow Chow’er – og denne dag var det ikke kun de danske. Der var også både norske og svenske hunde tilmeldt. Det er altid dejligt, at se nogle andre Chow Chow’er.
Dagen startede ud med hele tre baby hanner, som alle debuterede i ringen. Dagens bedste baby blev dog baby tæven Hsiung Kou's Miss Malika, ejet af Lis Taul & Preben Kappelgaard Krog. Bedste hvalp blev den korthåret norske Chowhill´s Tick Tock, som er ejet af Monika Karlsson fra Norge.
Dagens bedste tæve blev Ba-Tong's Anuska - ain`t she sweet, ejet af Gunna Raks Kristensen. Den sorte tæve debuterede som Bedst i modsat og vandt sit første certifikat. Dagens bedste han blev Figo, ejet af Susanne Dammann & Erling Svendsen. Den to årige han endte som dagens samlede vinder med Bedst i racen. Da han lige er fyldt to år og havde en lang række certifikater i bagagen udløste dagens certifikat titlen Dansk Champion.
Dagen sluttede med Barn & Hund konkurrence, hvor Andreas Hinsby Lund vandt sin klasse.
Pointlisterne er opdateret og kan ses her:
DCCK ønsker alle vinderne tillykke.