Sundhedsregister

Som et led i bestræbelserne på at forbedre vor races sundhedstilstand har sundhedsudvalget i juli måned 1999 oprettet et sundhedsregister.

Registeret varetager ajourføring af frivilligt indberettede oplysninger på de enkelte hunde, og indrapporteringen bør ske, inden hundene indgår i avl, ligesom der løbende skal ske rapporteringer, hvis der er ændringer i de indsendte oplysninger.

Ved at deltage aktivt i dette projekt, vil denne gruppe opdrættere og ejere være medvirkende til at øge kvaliteten af opdræt i kraft af større viden om racen og om den enkelte hund, og i kraft af erkendelse og bevidstgørelse af problemerne i racen.

Formålet med denne videnbank er bl.a. at man som opdrætter eller hvalpekøber kan indhente oplysninger i forbindelse med valg af avlsdyr/forældredyr, samt få nogle fakta på bordet omkring vor races sundhedstilstand frem for den ammestuesnak, vi ofte hører rundt omkring. Derfor bliver materialet bearbejdet statistisk og resultaterne vil blive bragt med uddybende forklaring i medlemsbladet, efterhånden som vi får materiale nok.

Der vil ligeledes løbende i medlemsbladet blive informeret om, hvilke hunde, der nu er på listen. På Sundhedsudvalgets forside kan du se oversigterne over tilmeldte hunde.
På klubbens hvalpeliste vil der også være angivelse af, hvilke forældredyr der er indberettet til sundhedsregisteret. Hvalpe efter indberettede forældredyr kommer GRATIS på klubbens hvalpeliste.

De sygdomme, vi særligt har opmærksomheden på er:
HDADentropionledbåndsskaderkorsbåndslæsioner og eksem. Klik på sygdommen og læs en beskrivelse på Netdyredoktor.