Parringsregister

Det vi ønsker af projektet, er at få et overblik over gennemførte parringer og problemer i forbindelse med fertilitet, graviditet og fødsel. Dette projekt blev effektueret d. 1. juli 2001, hvor samtlige opdrættere efter et tillæg til klubbens love bliver forpligtiget til at indberette oplysninger om gennemførte parringer, hvordan hunden er parret og hvad der er kommet ud af det. Får hunden hvalpe? - i bekræftende fald hvor mange har overlevet og har der været nogle komplikationer eller defekter på hvalpene?

Alt dette materiale vil blive samlet og så får vi se, hvad der kommer ud af det. Vi har i første omgang kontaktet KU Life for at finde ud af, om vi har nogle generelle problemer og hvad vi evt. kan gøre ved dem, så vi sikrer et sundt og naturligt opdræt for fremtiden. Ligesom vi, som med de øvrige tiltag, vil offentliggøre resultaterne løbende i klubbens blad, så vi alle kan tage det til efterretning.

Dette tiltag er ment som en fremtidig hjælp til racen, og til at få klarhed over, hvor evt. fertilitetsproblemer måtte gemme sig.

Parring skal anmeldes senest 8 dage efter parring.

Resultat af parring anmeldes når hvalpene er 5 uger gamle. Eller hvis tæven går tom.

Har din hanhund parret en udenlandsk tæve, er det din pligt, som hanhundeejer, som minimum at anmelde selve parringen.