50 års jubilæum – 1972-2022

I år har Dansk Chow Chow Klub sit 50 års jubilæum og det skal fejres!

Jubilæet vil blive markeret på forskellige måder. Bl.a. med

  • Jubilæumsarrangement d. 4. og 5. juni 2022 for alle Chow Chow elskere og deres hunde. Der vil være aktiviteter for både familie- og udstillingshundene.
  • Jubilæumsbog  med bl.a. historier fra de sidste 50 år, facts om racen gennem tiden, interviews og meget mere
  • Jubilæumsporcelæn med Chow Chow tryk
  • Og meget mere...

Vi håber, at rigtig mange vil være med til at markere 50 års jubilæet og har lyst til at deltage i jubilæumsarrangementet. Jo flere deltagere og skønne Chow Chow’er desto hyggeligere. Vi vil gøre vores bedste for at skabe rammerne for et godt arrangement for alle deltagere. Læs mere om programmet her: Program.

Vi vil løbende lægge mere information ud om jubilæet, så hold endelig øje med menupunktet 50 års jubilæum her på hjemmesiden.

Sponsorgaver

Vi søger gaver til både jubilæumslotteri og -auktion. Det kan være gaver relateret til både de 2-benede og/eller de 4-benede. Alt er velkomment.

Så har du en god gave på hånden eller kender nogle som gerne vil sponsorere en/flere gaver til klubbens jubilæum hører vi meget gerne fra jer. I kan skrive til  webmaster@dcck.dk.

Hjælpende hænder

Der er altid brug for frivillige hænder til sådanne et arrangement, så hvis du har lyst til at hjælpe hører vi meget gerne fra dig. Det kan evt. være at hjælpe med uddeling af picnic kurve, salg af lodsedler, borddækning til middagen eller andet. Du kan skrive til dcck@dcck.dk.

Chow Chow Jubilæum