Dansk Vinder 2018
by Stine Hjelme · Published · Updated
Første weekend i november havde Dansk Kennel Klub arrangeret årets sidste dobbeltudstilling. Om lørdagen var det en international udstilling, mens der om søndagen også skulle kæmpes om titlen Dansk Vinder 2018. Weekendens udstillinger blev årets største med ca. 4.000 hunde tilmeldt begge dage.
LØRDAG
Om lørdagen var der tilmeldt 35 Chow Chow’er. De blev bedømt af Philip Behan fra Irland, som også selv har Chow Chow.
Dagens bedste baby blev den sorte han Hjelme Can’t Stop The Feeling!, ejet af Stine Hjelme. Dagens bedste hvalp gik til en rød tæve, Dian Shan Okay Dolores, ejet af Leif Frandsen.
Juniorcerterne gik til juniorhannen Dian Shan Nightflight To Venus, ejet af Kathe Mortensen, og på tævesiden gik det til Havana Lietuvos Liutas, ejet af Mette Maj Lindorff.
I den modsatte ende af aldersskalaen havde vi veteranerne. Her blev det Ch Piuk Chow Possesses Black Passion, ejet af Stine Hjelme, der vandt veterancertet på hanhundesiden, mens Ch Bao-Fang's Fen-Hong-Se Nu Shi, ejet af Michael & Susanne Lunau, blev bedst veteran tæve og sluttede som Dagens bedste veteran.
Dagens bedst han og Bedst i modsat køn blev åbenklasse hannen Nørskov's Johnny be Good, ejet af Charlotte Nørskov Jensen. Med dagens resultat blev han ny dansk champion.
Dagens vinder med Bedst i racen blev den creme farvet tæve, også fra åben klasse, A & L Of The Island Confetti, ejet af Lise-lotte Adler. Hun sørgede for en flot repræsentation af racen i store ring, da hun vandt en placering som nr. 4 i gruppe konkurrencen.
Kennel Dian Shan stillede med en opdrætsklasse, som vandt hæderspræmie.
SØNDAG
Om søndagen var der tilmeldt 27 Chow Chow’er, som skulle kæmpe om Dansk Vinder titlerne. Dagens dommer var danske Carsten Birk.
Dagens bedste baby blev en gentagelse fra lørdagen, da det igen var Hjelme Can’t Stop The Feeling!, ejet af Stine Hjelme, der vandt.
I juniorklasserne skulle der kæmpes om at blive Dansk Junior Vinder 2018. Her blev det juniorhannen Kool Kashmir From Kwaitang, ejet af Merete Kvetny & Michael Lunau, der vandt titlen og yderligere sluttede som 2. bedste han. På tævesiden gik titlen til Dian Shan New Kid In Town, ejet af Aileen Olsen & Lars Kraft fra Norge.
Hos veteranerne var der byttet om i forhold til lørdagens resultat. Dansk Veteran Vinder 2018 gik til Ch Bao-Fang's Fen-Hong-Se Nu Shi, ejet af Michael & Susanne Luanu og Ch Piuk Chow Possesses Black Passion, ejet af Stine Hjelme, på hanhundesiden. Han vandt veterancert og blev dagens bedste veteran. Herudover blev Ch Piuk Chow Possesses Black Passion bedste han og snuppede dermed også titlen Dansk Vinder 2018. Han endte som bedst i modsat køn.
Det blev i familien da dagens vinder skulle findes. Bedste tæve og Dansk Vinder 2018 var mellemklasse tæven Bakkebo's Royal Roxanna, ejet af Susanne Danielsen, - et barnebarn af bedste han. Det blev den nye generation, der løb af sted med den samlede sejr og Bedst i racen gik til tæven Bakkebo's Royal Roxanna.
Du kan se flere resultater samt status i åretskonkurrencerne her:
DCCK ønsker tillykke til alle vinderne.
Bedste baby lørdag & søndag: Hjelme Can't Stop The Feeling!
Bedste hvalp lørdag: Dian Shan Okay Dolores
Bedste opdrætsklasse lørdag: Dian Shan
BIG4 lørdag: A & L Of The Island Confetti
Ny dansk champion: Nørskov's Johnny be Good
Dansk Junior Vinder: Kool Kashmir From Kwaitang
Dansk Junior Vinder: Dian Shan New Kid In Town
Dansk Vinder & BIR: Bakkebo's Royal Roxanna,
Dansk Vinder & Dansk Veteran Vinder: Ch Piuk Chow Possesses Black Passion