Medlemsbladet "Chow Chow"

Dansk Chow Chow Klub udgiver medlemsbladet "Chow Chow", som udkommer fire gange årligt. I bladet kan du bl.a. læse om klubbens arrangementer og en hel masse om Chow Chow'er - lige fra relevant videnskabeligt stof til små spændende historier fra dagligdagen med vores dejlige hunde. Bladet er selvfølgelig også fyldt med billeder af Chow Chow’er.

Ansvarlig redaktør: Klubbens formand
Redaktør: Annalise Stagebo

Annoncer, billeder og historier sendes til redaktøren på mail: chowblad@dcck.dk 

Har du et godt billede eller en god historie?

Redaktionen er altid interesseret i billeder og historier fra medlemmerne. Det kan evt. være en historie om en oplevelse du har haft med din hund, en rejseberetning eller blot en kortere billedtekst til et pletskud af din hund. Indsend gerne billeder af Chow Chow’en i både hverdagssituationer eller en helt uventet situation.

Tekstmateriale sendes på e-mail og gerne som vedhæftet Word-dokument.

For at få den bedste gengivelse af billeder, anbefales en opløsning på 300 dpi (10 x 15 cm på print). Undlad at klippe "overskuddet" fra, da det begrænser redaktionens frihed til at sætte billedet op i det bedste format. Send evt. en ekstra kopi af billedet med forslag til beskæring.

Send også oplysninger om hundens navn, opdrætter og ejer samt fotograf. Hvis du ikke selv har taget billedet skal du sikre dig, at du har rettigheder til at offentliggøre billedet.

Annoncering i bladet:

Annoncer afleveres helst i trykkeklart materiale (reproklart = pdf-fil i A5 for fuld side), men redaktionen er gerne behjælpelig med opsætningen.
Annoncen skal være betalt til klubbens kasserer, før de trykkes i bladet. Klik her for at se priser og konto nr. til indbetaling.

Køb af gamle blade:

Det er muligt at købe nyere blade, som er udgivet. Se priserne på vores prisside. Klik her.

Da DCCK ligger inde med en del gamle blade tilbydes de pt. gratis til medlemmer.
Vi sender ikke bladene, men de kan afhentes hos næstformanden – alternativt kan der laves en aftale om afhentning af de ønskede blade f.eks. på en af klubbens udstillinger.

Udebliver medlemsbladet:

Kontakt klubbens kasserer

Chow Chow blad 1/2014

https://dcck.dk/wp-content/uploads/2015/01/Forside_0214.jpg

Chow Chow blad nr. 3/2014

Chow Chow blad nr. 4/2014

Chow Chow blad nr. 5/2014