Historien om Chow Chow'ens oprindelse

Chowen tilhører en af verdens ældste hunderacer. Den har eksisteret i 3.000 - 4.000 år og ud fra de første tegninger og statuetter af racen kan man se, at chowen allerede dengang var i besiddelse af racens unikke kendetegn, de styltede bagben og den blå tunge. Racen har kun undergået ganske små forandringer siden da - I modsætning til de fleste andre racer, der er designet i de sidste 100-150 år.

I det 10. århundrede f.Kr. blev racen omtalt som barbarernes mærkelige hund. Da de invaderede Kina fra Centralasien, fortæller overleveringer, at de medbragte et større antal løvelignende hunde med sorte tunger. Det er disse hunde, der er omtalt i de tidlige kinesiske nedskrivninger, som tatarhunde eller "man-kou" (barbarernes hund). Tatarhundene blev fundet "værdige til at følge mennesket" og blev højt værdsat i forhold til andre dyr. De har fulgt nomadefolkene i det uvejsomme terræn i det gamle Centralasien og racen er da også en nøjsom hund, der har kunnet leve af det lidt, der fandtes og fortsat findes i de områder.

At hunden måtte følge sit folk i disse bjerg- og steppeegne har efter al sandsynlighed også skabt racens specielle bagbenskonstruktion med meget lille vinkling, der har gjort den i stand til at stå godt fast på et kuperet terræn ligesom bjerggederne. Ydermere har bagbenskonstruktionen gjort racen i stand til at følge sin herre kilometer efter kilometer ud over stepperne, ganske simpelt ved at bevæge bagbenene som et pendul, i stedet som andre racer vha. fraskub. Hvilket kræver et minimums forbrug af kalorier.

I sin oprindelse er det ikke en kinesisk hund. Formodentlig stammer den fra Mongoliet og Centralasien. Navnet chow chow har sandsynligvis sin herkomst fra ordet "chaou", som betyder hund af stor styrke, eller fra "tshau", navnet på førende kinesiske handelsmænd. Varerne fik navnet chow chow på pidgen engelsk, og det blev måske senere hæftet sammen med hunde fra Kanton, altså en kinesisk hund.

I de tidligste tider har den tjent de kejserlige dynastier, adelen og storkøbmændene. Man ved at en Tang-Kejser ejede 2.500 chower, der blev trænet og passet af en stab på mere end 10.000 mennesker. Disse hunde blev brugt til sport og til jagt. Chowen har også været anvendt som tempelhund, hvor den, med sit skræmmende udtryk og den blåsorte tunge, skulle holde onde ånder væk.

Som man kan se af ovenstående, var chowen en ophøjet hund, som tilhørte den besiddende klasse. Verdenshistorien har vist, at samfund hele tiden ændres; kulturer forfalder og nye opstår. Sådanne forandringer indtraf også i Kina, og chowens eksistens kom i en faretruende situation. Der var simpelthen ikke mad nok i Kina til også at fodre hundene. Takket være buddhistiske munke overlevede chowen og andre asiatiske racer dog hungersnøden.

Disse munke betragtede chowen som et religiøst væsen, og i et afsides liggende kloster, bevarede og opdrættede de racen med stor dygtighed. Der findes beviser på, at man allerede dengang havde fortegnelser og store anetavler på opdrættet. Hundene blev avlet efter fastlagte principper og århundreders gamle traditioner - ikke ualmindeligt for asiaterne også i andre sammenhænge, men på den tid fuldstændig ukendt i andre dele af verden.

I nyere tid har chowen været anvendt som jagt- og vagthund, samt slæde- og skibshund. Pga. de kriser, politiske såvel som naturkatastrofer, der har været i Kina i vor tid, har det ikke været muligt for hundeelskere, at dyrke deres interesse. Det var meget dyrt at holde hund og som hovedregel ikke ønsket af regeringen. Der lader dog til at være en opblødning på området nu og kineserne viser interesse for bevaring af deres ældgamle racer - heriblandt også chowen.

I året 1780 finder man i et brev de første officielle beskrivelser af et par chower hjembragt fra Kanton til England. Noget egentligt opdræt fik man ikke ud af disse importer. Flere hunde endte i zoologiske haver, hvor de blev udstillet under betegnelsen "vilde hunde fra Kina". Og der var vitterligt tale om vildhunde, der ofte måtte fodres, som man i dag fodrer løver og tigre i zoologiske haver.

Det var først efter 1880, chowen blev populær i England. Først og fremmest fordi Dronning Victoria i 1895 syntes, hunden var så særpræget, at hun holdt én i bur på Windsor Castle. Dronning Alexandra var senere aktiv udstiller af chower. Dette gav stødet til at adskillige opdrættere begyndte at interessere sig for racen, og det medførte nye importer. At Prinsen af Wales også faldt for racen og endog også gik på hundeudstilling med sit eksemplar, skabte kun endnu mere interesse for den særprægede asiat.

Den korthårede chow chow kom til Europa (England) i 1892. Den er i dag ikke nær så udbredt som den langhårede, men i Danmark gør flere opdrættere et stort arbejde for at bevare denne variant og den bliver mere og mere populær.

I 1895 blev den engelske chow chow klub oprettet, og det som den første specialklub i verden for chow chow. På klubbens første specialudstilling deltog ikke færre end 54 chow chower. De første pionerer var Markisen af Huntley med frue, Lady Granville Gordon, hvis datter Lady Faudel Phillips grundlagde Amwell Chow Chows, Grevinde Howe, Baronesse Burton, Greven af Kilmorey og mange andre engelske notabiliteter.

Siden har racen bredt sig til store dele af Europa og USA. I 1946 blev den første chow chow kennel (Pa-Jo) startet i Danmark. Det danske opdræt var dengang hovedsageligt baseret på de svenske linier, indtil Kennel Zoto, en anden pionér, importerede de første hunde fra Holland og England.

Dansk Chow Chow Klub blev grundlagt i 1972 med Bill Rasmussen, Kennel Danehof, som en af grundlæggerne og omkring 1990, da chow chowen toppede i popularitet, var klubben oppe på ca. 1.200 medlemmer. I dag ligger medlemstallet på knap 500, men der findes i medlemskartoteket stadig personer, der har været med siden klubbens spæde start.

I klubbens velmagtsdage blev der født op imod 300 chow hvalpe om året. Til sammenligning har gennemsnittet de seneste år ligget lige omkring 100, så racen må i dag siges at være en lille i Danmark.

h_5h_3 h_7 h_6 h_4h_2 Chow Chow gamle dage